● Noget som jeg tror at mange undervurderer, er effekten af at briefe sine gæster omkring, hvilke regler man har sat op omkring sin hund på dagen. Det kan være, at lade hunden være når den er på sit helle, ikke fodre hunden uden at spørge om lov, lade hunden komme til dig, ikke henvende sig til hunden når den træner eller spiser, ikke tage ting fra hunden (det skal ejer nok tage sig af) og hvad du ellers finder passende til lige netop din hund (som du jo kender allerbedst).

● Jeg finder, at disse hunderegler især er vigtige omkring børn. Specielt det her med at lade hunde være mens den spiser og ikke tage ting fra hunden. Har hunden taget noget fra børnene, så skal ejer nok håndtere situationen.

● Sørg for altid at have et vågent øje på din hund. Det er dit ansvar, at din hund ikke havner i en situation, som kan være ubehagelig.

● I juledagene flyder det typisk med pynt, gavepapir, bånd, levende lys og meget mere. Hold øje med at din hund ikke får spist noget den ikke skal eller på anden måde kommer i kontakt med noget der kan være farligt for den.

● Nogle hunde kan have svært ved selv at trække sig, når det bliver for meget, derfor kan du

vælge at give din hund en pause. Det kan være ved at finde noget af den berigelse frem,

som du har forberedt. F.eks. en slikkemåtte fra fryseren. Vis hunden hen på et roligt helle

og giv den slikkemåtten. På den måde kan hunde uforstyrret få en pause fra travlheden.

● Hunde er forskellige. Nogle hunde synes bare, at det er det fedeste i verden, når der er

gæster, og vil helst være med dér hvor det sker hele tiden. Andre hunde er knap så

begejstrede. Begge dele har brug for, at vi er opmærksomme på den individuelle hunds

behov.

● Har man en generel nervøs hund, som man ved kan have det svært, når der er mange gæster, så kan man benytte sig af kosttilskud. Der findes forskellige produkter på markedet, som har en beroligende effekt på hunden, uden at det er decideret medicin.

● Har man en meget nervøs hund, som ikke bryder sig om fremmede, ej heller mange mennesker, så skal man nok genoverveje om, man skal være den der lægger hus til den store familiejul. Alternativt, kan man få den passet et trygt, kendt sted, som holder en roligere jul.

Når du har alt dette i mente, er godt forberedt med snacks og berigelse, instruerer dine gæster og ikke mindst holder et skarpt øje på din hund, så kan du hjælpe din hund med også at komme i julestemning.

Hvad er Lydangst?

Lydangst er grundlæggende en kraftig frygtreaktion overfor bestemte lyde. Fysiologisk set er en frygtreaktion en aktivering af det sympatiske nervesystem (også kaldet kroppens

stresssystem), som aktiveres i stressede situationer, for at sætte kroppen i ”fight or flight” - tilstand, som klargør kroppen til enten at kæmpe, flygte eller fryse. Altså kroppe går i overlevelsestilstand. Lad os tage et kort (lidt nørdet) kig på, hvad der konkret sker i hundes krop ifm. lydangst (forsimplet lidt).

1. Hjernen registrer en trussel à Lyden går gennem ørene til amygdala (hjernens alarmsystem) og sætter gang i det sympatiske nervesystem.
2. Stresshormoner frigives à To systemer aktiveres:
   a. Det sympatiske nervesystem frigiver adrenalin og noradrenalin, som giver en øjeblikkelig fysisk reaktion i form af at få hjertet til at slå hurtigere, øgerb. blodtilførslen til musklerne, øger blodsukkeret og meget mere. Alt sammen for at forberede kroppen på kamp. HBA-aksen (kædereaktion af signaler fra Hypothalamus til Hypofysen til Binyrerne) frigiver kortisol fra binyrene. Kortisol kaldes også for kroppens stresshormon, og hjælper med at holder kroppen ”kampklar” i længere tid.
   
   
3. Kroppen går i alarmberedskab à Hunden er ikke længere i den tænkende del af hjernen, men i den mere primitive del af hjernen, hvor den ikke kan tænke ”klart” og ikke selv er herre over dens adfærd. Dens vejrtrækning bliver hurtigere, musklerne spændes (kan give rystelser), pupillerne udvides, den ”scanner” omgivelserne for flugtveje, poterne kan blive fugtige, den kan få diarré og mister appetitten.
   
   
4. Adfærdsreaktion à Alle de fysiologiske ændringer skubber hunden imod en af de tre mulige frygtreaktioner.
   - Flugt = løbe væk og gemme sig
   - Frys = stå helt stille, med spændte muskler, store øjne og klæbende til ejer
   - Kæmp = gø, knurren og anden ”alarmadfærd”
   
   
5. Efterreaktion à Når lyden er stoppet, så forsvinder adrenalinen hurtigt, som var den der gav den øjeblikkelige frygt reaktion, men kortisolen kan være forhøjet i flere timer. Derfor kan nogle hunde virke mere trætte eller nervøse efter en voldsom forskrækkelse.
   
   

Når vi har denne proces i mente, så kan vi også bedre forstå, hvordan vi hjælper vores hunde bedst muligt. Man kan, meget forsimplet, dele hundens hjerne op i to. Den forreste tænkende del, det er her hunden lærer nye ting, forstår at når jeg løfter poten, så kommer godbidden osv. Og så har vi den bagerste, ikke tænkende del af hjernen, det er her hunden er, når den er gået i overlevelsesmode. Der kan ikke være lige meget aktivitet i begge dele samtidig, og hvis der er aktivitet i den ene del, så er det sværere at skifte over i den anden del. 

Derfor er det så vigtigt, at vi forsøger at holde aktivitet i hundens tænkende del af hjernen, når vi kommer i situationer, der potentielt kan være stressfulde. Det er ikke altid muligt, og vi kan aldrig helgardere os imod uheld eller oplevelser, der kan virke ubehagelige for vores hunde, men vi kan gøre et forsøg. Derfor vil jeg her komme med nogle gode råd til at hjælpe din hund bedst muligt igennem nytår. Alle råd som er beskrevet ovenfor ifm. med jul, gør sig også gældende

her. Dog er der nogle ting, man skal være ekstra opmærksom på ved nytår.

● Sørg for at gå en god tur tidligt på dagen, hvor risikoen for fyrværkeri er lavest. Hold hunden i snor - alle hunde kan blive forskrækkede og løbe væk i panik. Benyt evt. en flexi- snor eller sporline, for at give hunden en fornemmelse af bevægelsesfrihed. Nøjes med korte tissetur, senere på aftenen. Fokusér hellere på mentalstimuleringen end turene.

.

● I dagene op til nytår, vil der også blive fyret fyrværkeri af sporadisk, så være altid forberedt og husk snoren.

● Når I er på tur og hører et brag, så lad det regne med godbidder, lige i det sekund I hører braget - hav godbidder klar lettilgængeligt. På denne måde forsøger vi at aflede hundens opmærksomhed og holde den i den tænkende del af hjernen.

● Nytårsaften er det også vigtigt, at vi forsøger at holde vores hunds stressniveau nede vha. mentalstimulering, træning, spil og fodersøg som beskrevet ovenfor. Det kan være en god idé at have noget hammer lækkert klar til når klokken slår 12, som hunden kan hygge sig med, mens det buldrer og brager udenfor.

● Det kan være en god idé at gå i gang med lydtræning et godt stykke tid inden nytår. Lydtræning kan se ud på mange forskellige måder, men handler grundlæggende om, at vænne sin hund til forskellige lyde ved at lade den selv aktivt lave larmen. Det er typisk en sjov træning, både for hunden og ejeren. Du kan f.eks. stable nogle bøtter og lade din hund vælte dem, ros og beløn når hunden vælter bøtterne. Start med noget der ikke er specielt larmende, og øg gradvist larmen ved at skifte underlag, tilføje småsten til bøtterne eller lignende. Formålet er at få hunden til at forbinde larm med noget positivt og ikke noget skræmmende. Tag evt. fat i din hundetræner, for at få en mere individuelt udarbejdet plan til lydtræning.

● Mange benytter sig også af afspilning af lydfiler med fyrværkeri længe før nytår. På den måde man kan langsom og trygt vænne hunden til lyden af fyrværkeri, under kontrollerede forhold i hjemmet. Start på meget lav lydstyrke og øg gradvist lyden. Her er det vigtigt, at man går langsomt frem, og hele tiden arbejder under hundens reaktionsgrænse. Denne træning kan kombineres med godbidder og/eller berigelse. Så hunden får forbundet lyden af fyrværkeri med noget positivt. Så fyrværkeri i stedet for at udløse en stressreaktion, derimod får mundvandet til at løbe.

● Til nytår kan kosttilskud også være en hjælp til at understøtte et roligt nervesystem. Jeg vil mene at de fleste hunde egentlig ville have gavn af kosttilskud i forbindelse med nytår og tiden op til. Det er bedre at være på forkant, og sikre at ens hund kommer så god igennem som muligt.

● Hunde der i forvejen er nervøse eller allerede lider af lydangst, kan have gavn af psykofarmaka hen over nytår og i tiden op til. Her er det vigtigt, at man rådfører sig med sin dyrlæge, som kan vejlede om de specifikke medikamenter.

● Har man en nervøs hund, kan man også snakke med sine naboer om, at det ville være en stor hjælp, hvis de vil undgå at fyrre af lige ude foran jeres hus. De fleste er meget forstående og i modekommende, når man rækker ud.

● Lad aldrig din hund være alene nytårsaften. Har du ikke mulighed for at have din hund med, så få den passet et roligt sted. Er din hun meget bange nytårsaften, så vil jeg altid anbefale at holde nytår i rolige omgivelser, evt. tag i sommerhus, hvor fyrværkeriet ofte er mere begrænset end i bymiljøet.

● Skæld aldrig din hund ud for at reagere frygtsomt - trække væk, gø ad lydene, ikke reagere på signaler/ kommandoer, ikke komme når kaldt osv. Husk at hunden muligvis er i en stressreaktion, og derved ikke fysisk eller mentalt er i stand til, at gøre hvad du beder den om. Tving ikke hunden til at være med, hvis den ikke har lyst, lad den gemme sig, hvis det er hvad den har brug for. Ynk heller ikke hunden. Anerkend at den er der, forsøg hellere at aflede dens opmærksomhed, med kæl, aktivering eller snacks.

Alle disse tiltag kan virke uoverskuelige – og for nogle måske unødvendige – især hvis man har en hund, der endnu ikke har vist tegn på frygtsom adfærd i forbindelse med højtiderne. Jeg mener dog, at det er bedre at være på den sikre side, for det er langt lettere at forebygge adfærdsproblemer, end det er at løse dem, når de først er opstået.

Selvom vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe vores hunde bedst muligt gennem højtiden, kan vi ikke kontrollere alt omkring os. Det eneste, vi kan gøre, er at skabe de bedste betingelser for, at vores hunde føler sig trygge i en tid, der både kan være hektisk og helt vidunderlig. Tak fordi I læste med. Jeg ønsker jer og jeres firbenede venner en glædelig jul og et godt nytår!