Åh du søde – men ikke helt ufarlige – juletid
|
Tid til at læse 8 min
Julen er hjerternes og hyggens tid. For mange af os betyder det også, at vi giver slip på hverdagens sunde vaner. Vi spiser lidt flere småkager, nyder den fede julemad, drikker måske et glas vin (eller gløgg) mere end normalt, og tilbringer flere timer indenfor i stearinlysets skær. Det er en tid, hvor vi gerne vil forkæle både os selv og vores firbenede familiemedlemmer. Men midt i al julehyggen kan der gemme sig overraskelser, som ikke er helt så hyggelige for vores firbenede venner.
Mange af julens lækkerier og traditioner kan nemlig udgøre en risiko for hunden – både på julebordet, i skraldespanden og på køkkenbordet. Derfor er det værd at kende til de mest almindelige farer, så vi kan nyde julen sammen på en tryg og hundevenlig måde.
Indholdsfortegnelse
Når bugspytkirtlen bukker under
Hvert år, når julen nærmer sig, stiger antallet af henvendelser fra hundeejere, som har brug for akut rådgivning. Årsagen er ofte den samme: diagnosen akut bugspytkirtelbetændelse eller pankreatitis.
Bugspytkirtlen (pankreas) har en central rolle i fordøjelsen. Den producerer blandt andet fordøjelsesenzymer, som normalt udskilles i tarmen for at nedbryde fedt, proteiner og kulhydrater fra foderet. Ved en akut bugspytkirtelbetændelse bliver disse enzymer imidlertid aktiveret inde i selve kirtlen i stedet for i tarmen, hvor deres egentlige ”arbejdsplads” er. Det betyder, at bugspytkirtlen begynder at “fordøje sig selv”, hvilket skaber en voldsom lokal betændelsestilstand, smerte og i alvorlige tilfælde påvirkning af andre organer.
En af de mest almindelige årsager til akut pankreatitis hos hunde er et indtag af for store mængder fed mad – for eksempel rester fra julemiddagen, sovs, flæskesvær eller fedt fra and og gås. Fedt stimulerer udskillelsen af hormonet cholecystokinin (CCK), som får bugspytkirtlen til at frigive fordøjelsesenzymer. Når mængden af fedt er for høj, kan denne stimulering blive overdrevet, og risikoen for, at enzymerne aktiveres for tidligt, dvs. inde i bugspytkirtlen, stiger markant. Resultatet kan blive en akut betændelse, som både er smertefuld og potentielt livstruende.
Særligt hvis hunden til dagligt får et mere fedtfattigt fuldfoder, som indeholder forholdsvis store mængder stivelse som energikilde, skal der ikke meget fedt til for at få bugspytkirtlen til at bukke under. Hunde, som i forvejen får et fedtrigt foder, som indeholder minimale mængder stivelse, er typisk ikke lige så følsomme overfor lidt ekstra fedt fra julebordet. Det betyder dog ikke, at disse hunde bare kan tage for sig. Bugspytkirtelbetændelse er så alvorlig en sygdom, at man ALTID skal være påpasselig med de meget fedtrige julehapsere.
Symptomerne på en bugspytkirtelbetændelse kan være nedsat appetit, opkast, mavesmerter, feber og sløvhed. Nogle hunde står med krum ryg og har det helt tydeligt ikke godt. Behandlingen kræver som regel akut dyrlægehjælp og prognosen afhænger af sygdommens sværhedsgrad og hvor hurtigt hunden kommer i behandling. De fleste hunde kommer sig helt, hvis de får korrekt dyrlægestøtte og skiftes direkte over på et foder, som er skånsomt for bugspytkirtlen. Men tilbagefald kan forekomme, især hvis hunden igen får meget fed mad. Derfor er forebyggelse den bedste strategi – især i juletiden, hvor fristelserne er mange.
Små bidder med store konsekvenser – pas på med disse lækkerier
Det er ikke kun fedt fra julemaden, som kan udgøre en fare for din hund. Mange af de lækkerier, der hører årstiden til, kan være alt andet end hyggelige for vores hunde. Nogle af julens mest almindelige fødevarer indeholder stoffer, som hunde ikke kan nedbryde, og som derfor kan føre til alvorlig forgiftning.
Chokolade og kakao er klassiske syndere. De indeholder stofferne theobromin og koffein, som tilhører gruppen af methylxanthiner. Mennesker er i stand til hurtigt at udskille disse stoffer, men hos hunden ophobes de i kroppen. Selv små mængder mørk chokolade kan give uro, opkast, hjertearytmi og kramper, og jo mørkere chokoladen er, desto højere er risikoen.
At alkohol er et no-go er for langt de fleste hundeejere en selvfølge. Men selv gærdej er ikke lige så uskyldig, som den ellers ser ud. Når hunden indtager alkohol – eller gærdej, der fortsætter med at hæve i maven og danner ethanol (som er en alkohol) – kan det føre til forgiftning, lavt blodsukker, nedsat koordination, opkast og i alvorlige tilfælde koma.
Løg, porrer og purløg er ligeledes farlige. De indeholder svovlholdige forbindelser, som beskadiger de røde blodlegemer og kan udløse en blodmangel hos hunden. Symptomerne viser sig ofte først efter et par dage og inkluderer sløvhed, bleggule slimhinder og mørk urin.
Også druer og rosiner er på listen over fødevarer, der aldrig bør deles med hunde. Selv små mængder kan skade nyrernes filtreringsfunktion og forårsage akut nyresvigt. Symptomerne spænder fra opkast og diarré til nedsat urinproduktion og sløvhed.
I takt med at vi mennesker er blevet mere opmærksomme på vores energiindtag (fordi vi gerne vil tabe os eller forebygge, at vi bliver overvægtige) er der kommet flere og flere fødevarer på markedet, som indeholder kaloriefrie sødestoffer i stedet for sukker. Og trenden har heller ikke gjort hold for julelækkerierne. En af de populære sødestoffer er xylitol. Hos hunde udløser xylitol en kraftig insulinfrigivelse, som får blodsukkeret til at falde drastisk. Det kan ske allerede 10 til 30 minutter efter indtag, og større mængder kan desuden give akut leversvigt. Derfor er det en rigtig god idé lige at tjekke indholdsfortegnelsen for det lille ord ’xylitol’ og gemme de varer særligt godt væk, hvor ordet står på pakken.
Selv salt kan være farligt, hvis hunden får for meget af det, f.eks. gennem sild, flæskesvær, chips eller sovs. For store mængder natrium (som er en del af salt) kan forårsage elektrolytforstyrrelser, dehydrering, opkast og i alvorlige tilfælde neurologiske symptomer som kramper. Da hunde har en langt lavere tolerancetærskel end mennesker, kan selv små mængder salt mad hurtigt overstige, hvad en hundekrop kan håndtere.
Julens dufte og smage er fristende for både de to- og firbenede. Og det er derfor, at der skal gøres en ekstra indsats for at gemme alt med chokolade, løg, alkohol, gær, rosiner, xylitol eller for meget salt væk fra nysgerrige hundesnuder.
Tilberedte kødben hører i skraldespanden – ikke i hundens mave
Mens rå kødfulde ben (ja, også dem fra fjerkræ) kan være en super god gnavesnack for mange hunde, så er kogte eller på anden vis tilberedte kødben et absolut no-go for vores hunde. Når ben opvarmes (uanset om de er fra and, flæskesteg, kalkun eller okse) mister de deres naturlige struktur og bliver sprøde og skøre. Det betyder, at de let kan splintre i skarpe stykker, når hunden tygger i dem.
Disse splinter kan forårsage sår i munden eller endnu værre: føre til skader på spiserør, mavesæk eller tarme. Derfor bør kogte og bagte ben altid kasseres sikkert, særligt hvis man har en hund, der selv har lært at åbne skraldespanden.
Sunde og sikre måder at forkæle hunden på
Selvom meget af julebordet ikke egner sig til hundene, betyder det heldigvis ikke, at de skal snydes for den kulinariske julehygge. Der findes mange sunde og sikre alternativer, som både smager godt og gør godt. Du kan f.eks. opbevare lidt af julemiddagen til hunden, inden du gør den helt ”menneskeklar”, dvs. inden du kommer en masse salt, krydderier og sovs på.
Skær f.eks. et lille stykke fedtfattigt kød fra, som du enten kan give råt eller tilberedt. Eller opbevar små mængder af nogle af de typiske julegrøntsager og frugt, som rødkål, æble og (tilberedte!!) kartofler til din hund.
Hvis du er mere til købegodbidder, så er et godt udgangspunkt fedtfattige, rene kødsnacks uden tilsætningsstoffer. Vælg gerne produkter, der kun består af én til to ingredienser, f.eks. tørret eller frysetørret kyllinge- eller hjortekød, som typisk har et naturligt lavt fedtindhold. De er letfordøjelige, proteinrige og har en intens duft, som de fleste hunde elsker. Frysetørrede snacks bevarer næringsstofferne og har lang holdbarhed, uden at de behøver konserveringsmidler.
Hvis du har en hund med et meget sart fordøjelsessystem, men alligevel vil gøre noget ekstra godt for den, så kan du evt. prøve at ”pimpe” dens almindelige foder med bonebroth (kødbouillon kogt på ben og bindevæv), som indeholder naturligt kollagen, mineraler og aminosyrer. Det kan serveres som en mild julesnack eller hældes over hundens foder.
Til hunde, der har brug for længerevarende aktivering, er rå kødben et godt valg – forudsat at din hund er sund og rask og kan håndtere kødben (f.eks. ikke forsluger sig i dem). Rå ben er mere elastiske og splintrer ikke på samme måde som kogte. De giver både mental beskæftigelse og hjælper med at holde tænderne rene. Vælg altid et ben, der passer til hundens størrelse, og hold opsyn, mens den tygger.
En anden god tyggesnack er skånsomt tørrede eller frysetørrede kaninører. Vælg gerne dem med pels for at give hunden en særlig sanseoplevelse.
Og nu mangler jeg blot at ønske en glædelig og sikker juletid.
Disclaimer
Generelle informationer om hundeernæring, som i denne tekst, gælder den sunde og raske hund uden særlige behov. Hunde er forskellige og det kan godt være, at ovenstående informationer ikke nødvendigvis gælder for din hund. Kontakt altid en veluddannet hundeernæringsekspert, som kan rådgive indenfor alle former for fodring, hvis du er i tvivl om det mindste.
1. Hvilke julemadvarer er mest farlige for hunde?
Flere klassiske julefødevarer kan være giftige for hunde. Chokolade, rosiner og druer, løg og porrer, alkohol, gærdej, xylitol, meget salte fødevarer og fede madrester udgør alle alvorlige risici. Disse kan føre til forgiftning, nyreskader, ødelæggelse af røde blodlegemer, alkoholforgiftning eller pankreatitis. Tilberedte kødben er også farlige, fordi de let splintrer.
2. Kan min hund få pankreatitis af julemad?
Ja. Pankreatitis er en af de mest almindelige jule-relaterede akuttilfælde hos hunde. Fede madvarer som sovs, flæskesvær, ande- eller gåsefedt og tunge rester kan overstimulere bugspytkirtlen og udløse en kraftig betændelsestilstand. Symptomerne omfatter opkast, mavesmerter, feber og sløvhed. Det kræver akut dyrlægehjælp — derfor er forebyggelse og helt at undgå fed julemad afgørende.
3. Hvilke sikre julesnacks kan jeg give min hund i stedet?
Hunde kan trygt få simple, magre og fedtfattige alternativer. Gode valg er små mængder af kogt eller råt, magert kød, æble, rødkål eller kogte kartofler (uden krydderier). Sunde købegodbidder kan være rene, fedtfattige snacks med få ingredienser — f.eks. frysetørret kylling eller hjort. Bone broth er et mildt valg til sarte maver, og rå kødben eller tørrede kaninører giver langvarig aktivering under opsyn.
Kilder:
Boothe, D. M. (2012). Poisonings and toxicologic emergencies. In S. Ettinger & E. C. Feldman (Eds.), Textbook of Veterinary Internal Medicine (7th ed.). Elsevier.
Dunayer, E. K. (2006). New findings on the effects of xylitol ingestion in dogs. Veterinary Medicine, 101(12), 791–796.
Gwaltney-Brant, S. M. (2012). Clinical toxicology of chocolate in dogs and cats. Veterinary Clinics of North America: Small Animal Practice, 42(2), 243–249.
Khan, S. A., & McLean, M. K. (2012). Toxicology of alcohol in dogs and cats. Veterinary Clinics of North America: Small Animal Practice, 42(2), 259–270.
Lee, K. W., Yamato, O., Takahashi, S., Yamato, T., Maede, Y., & Ono, K. (2000). Onion (Allium cepa) poisoning in dogs. Veterinary and Human Toxicology, 42(5), 290–291.
Mealey, K. L., Court, M. H., Bailey, D. B., & Martinez, S. E. (2021). Identification of tartaric acid as the putative nephrotoxin in grape and raisin toxicosis in dogs. Journal of the American Veterinary Medical Association, 259(7), 751–756.
Richardson, J. A. (2000). Common salt (sodium chloride) poisoning in dogs. Veterinary Record, 146(19), 545–546.
Simpson, K. W. (2015). Pancreatitis and triaditis in cats and dogs: Causes, pathophysiology, and diagnosis. Journal of Veterinary Internal Medicine, 29(3), 703–713.
Watson, P. J. (2015). Pancreatitis in dogs and cats: Definitions and pathophysiology. Journal of Small Animal Practice, 56(1), 3–12.
World Small Animal Veterinary Association (WSAVA) Global Nutrition Committee. (2021). Nutritional management of gastrointestinal disease in dogs and cats. WSAVA Guidelines
Skrevet af: Ann-Kristin Meyer
cand.scient. i Animal Science fra Københavns Universitet med speciale i hundeernæring, Indehaver af HundefoderNørden
