Taurin til hunde og katte: Fordele ved hjerte
|
Tid til at læse 6 min
|
Tid til at læse 6 min
Når man ejer en typisk kat (typisk i den forstand, at de fleste katte er svære at fodre på) eller en atypisk hund (atypisk i den forstand, at de fleste hunde er meget nemme at fodre på), så ved man, at der er én ting, som de fleste af ovenstående ikke kan sige ”nej” til – og det er hjerte. Enten råt, let tilberedt, frysetørret, bagt eller dehydreret – de fleste hunde og endda de mest småtspisende katte er vilde med det! Men hjerte er ikke kun en sand lækkerbisken og dermed et populært godbidsvalg. Hjerte indeholder også nogle næringsstoffer, eller nærmere sagt kombinationer og mængder af bestemte næringsstoffer, som gør det overlegen, når man sammenligner med f.eks. lever eller almindeligt muskelkød.
Udtrykket ”almindeligt muskelkød” er valgt, fordi hjerte faktisk også er en muskel. Og selvom mange hunde- og katteejere ville klassificere hjerte som indmad, så ligger det rent næringsmæssigt et sted mellem muskelkød og indmad – med en let tendens til muskelkød.
Hjerte indeholder ligesom muskelkød proteiner med en høj biologisk værdi. Et proteins biologiske værdi bestemmes af proteinets aminosyresammensætning og hvor godt denne passer til hundens aminosyrebehov. Aminosyrer er proteinernes byggesten, og selvom der oftest snakkes om hundens eller kattens proteinbehov, har hunde og katte reelt et aminosyrebehov. Hunden har et essentielt behov for ti forskellige aminosyrer, katten endda elleve. De essentielle aminosyrer kan hunden og katten ikke danne selv, hvorfor de skal have dem tilført igennem foderet. Får hunden eller katten for lidt af én eller flere af disse aminosyrer, vil dette på sigt kunne føre til forskellige sundhedsmæssige mangeltilstande, herunder muskelsvind, et nedsat immunforsvar, hormonelle og enzymatiske forstyrrelser, vækstforstyrrelser hos hvalpe og killinger, hud- og pelsproblemer, fordøjelsesproblemer, neurologiske problemer og en nedsat sårhelingsevne. Længerevarende aminosyremangel kan endda føre til fatale organskader. Grunden til, at listen af de potentielle følgevirkninger af aminosyremangel er så lang, er fordi aminosyrer indgår i et hav af forskellige stofskifteprocesser og er del af mange kropsvæv og stoffer, som cirkulerer i hundens og kattens krop. Og for lige at komme tilbage til det med protein- og aminosyrebehov: En hund eller kat kan sagtens få tilstrækkelige mængder protein, men samtidigt få for lidt af en eller flere essentielle aminosyrer. En øget mængde af en anden essentiel aminosyre vil i så fald ikke kunne gøre godt for manglen af en anden essentiel aminosyre. Hunden eller katten vil derfor – på trods af en tilstrækkelig tilførsel af protein – kunne udvikle ovennævnte mangeltilstande.
Overview
Som allerede nævnt, har katte – i modsætning til de fleste hunde – et essentielt behov for elleve aminosyrer. Katte kan nemlig ikke selv danne aminosyren taurin. Taurins hovedopgave er at konjugere galdesyrer til galdesalte for at gøre dem tilstrækkeligt vandopløselige, så de kan opløses i tarmindholdet. Dette er vigtigt i forbindelse med fedtfordøjelsen. Derudover spiller taurin en vigtig rolle for bl.a. hjertesundheden, et normalt syn, reproduktion og cellestofskiftet. Taurinmangel kan hos katte føre til meget alvorlige sundhedsmæssige problemer, herunder hjertesygdomme, blindhed og reproduktionsforstyrrelser. Hjerte indeholder betydeligt større mængder taurin end almindeligt muskelkød og ligner dermed indmad som f.eks. lever, som også indeholder store mængder af aminosyren taurin. Hjerte er dermed en god kilde til taurin til hunde og katte. Dog er forarbejdningsgraden og lagringen af betydning. Taurin er følsom overfor stærk varmebehandling over lang tid, som det kan forekomme ved den industrielle fremstilling af dyrefoder, -godbidder og -snacks. Også lys og fugt vil påvirke taurins næringsværdi. Vil man sikre, at ens kat (eller hund) får en taurinrig snack, er det derfor en god idé at vælge råt, let tilberedt eller frysetørret hjerte, som lagres mørkt, tørt, køligt og i så kort tid som muligt.
Den opmærksomme læser har nok lagt mærke til, at der i ovenstående afsnit står ”i modsætning til de fleste hunde”. Hunde har som udgangspunkt ikke noget essentielt behov for aminosyren taurin, da disse selv kan danne taurin fra de svovlholdige aminosyrer metionin og cystein. Metionin hører til de essentielle aminosyrer, som hunden skal indtage via foderet. Under de rette forudsætninger, vil risikoen for taurinmangel hos en hund være forsvindende lille. Der findes dog en række faktorer, som kan øge risikoen for taurinmangel og dermed også risikoen for udviklingen af bl.a. hjertesygdom. En øget risiko for taurinmangel kan f.eks. opstå, når hundens foder indeholder for lidt metionin, cystein og/eller taurin. Proteinfordøjeligheden i hundens foder er for lav. Hundens foder indeholder for store mængder kostfibre.
Metionin, cystein og taurin forekommer i større mængder i animalsk protein. Hvis hundens proteinbehov hovedsageligt dækkes igennem vegetabilsk protein, kan det ske, at hundens metioninbehov bliver dækket, men at der ikke er tilstrækkelige mængder af metionin tilbage til at syntetisere cystein og taurin. Her er det vigtigt at bemærke, at hundens behov for selv at danne taurin vil være større, når foderets taurinindhold er lavt. En hund, som hovedsageligt får dækket sit proteinbehov igennem animalsk protein, vil derfor have et lavere egensyntesebehov for taurin end en hund, som hovedsageligt indtager planteproteiner – simpelthen fordi animalsk protein indeholder betydeligt større mængder af taurin end vegetabilsk protein. Derudover er aminosyren metionin meget varmefølsom og dens biologiske tilgængelighed og dermed også rådigheden for taurinsyntesen nedsættes markant, når foderet varmebehandles. Spiser hunden udelukkende stærkt varmebehandlet foder, kan det sagtens være, at hundens metioninforsyning er utilstrækkelig i forhold til også at kunne danne behovsdækkende mængder af cystein og taurin.
"Vil man sikre, at ens kat (eller hund) får en taurinrig snack, er det derfor en god idé at vælge råt, let tilberedt eller frysetørret hjerte"
Proteinfordøjeligheden i foderet er også af stor betydning. Den industrielle forarbejdning af foder kan nedsætte proteinfordøjeligheden betydeligt. Stærk varmebehandling (ved høje temperaturer over lang tid) vil påvirke proteinstrukturen og gøre dem mindre tilgængelige for hundens organisme. Derudover vil forarbejdningen af proteinrige fodermidler sammen med stivelsesrige fodermidler føre til produktionen af AGE’s (advanced glycations endproducts), som er betegnelsen for reaktionsprodukter fra den såkaldte Maillard-reaktion, når aminosyrer reagerer med sukkermolekyler. AGE’s er svære at fordøje og de ufordøjede AGE’s vil passere videre i tarmkanalen hen til tyktarmen, hvor de fremmer væksten af taurin-nedbrydende bakterier. Dette vil resultere i, at der er en mindre mængde taurin til rådighed for resorption og genbrug i organismen.
Der er ikke kun AGE’s, der kan nedsætte resorptionen af taurin. Store mængder kostfibre i hundens foder vil kunne nedsætte tilgængeligheden af taurin for organismen, da nogle af dem kan binde til galdesalte og dermed gøre dem utilgængelige for resorptionen. Hunde er ret effektive til at genbruge taurin, efter det har udført sit arbejde og hjulpet med fedtfordøjelsen. Denne resorption kan dog ikke ske, når først fibrene har bundet til galdesaltene. I så fald udskilles disse sammen med hundens afføring. Særligt overvægtige hunde, som er i gang med et vægttabsforløb, eller hunde med et meget lavt stofskifte og dermed betydeligt lavere energibehov end gennemsnitshunden, fodres ofte med foder med et højt fiberindhold, og vil derfor have øget risiko for taurinmangel.
Har man en overvægtig hund eller en hund med lavt stofskifte, eller fodrer man sin hund med et stærkt forarbejdet foder eller foder, som indeholder store mængder planteprotein, kan det give god mening, at supplere hundens foder med den taurinrige lækkerbisken hjerte.
Men hvorfor er det netop hjerte, og ikke f.eks. lever, som også er rig på taurin, der med fordel kan bruges til at supplere hundens og kattens foder med? Det er, fordi hjerte, i modsætning til lever, indeholder betydeligt mindre mængder af nogle andre næringsstoffer, som kan føre til sundhedsmæssige problemer, hvis de indtages i for store mængder. Her er der tale om mineralet kobber og A-vitamin. For at undgå en overdosering med disse næringsstoffer, er det derfor bedre at vælge hjerte som supplement frem for lever.
OBS: Hjerte er – ligesom indmad – rig på puriner, hvorfor det ikke er egnet som et tilskudsfoder til hunde med en defekt i urinsyrestofskiftet eller hunde, som medicineres med allopurinol.